Desværre har det danske tegnsprog ikke altid haft gunstige forhold.
Ca. 100 år efter at Castberg åbnede den første døveskole i Danmark ændrede forholdene sig. Mange døvelærere udviklede den holdning at døve børn skulle lære at tale og mundaflæse og at tegnsprog ville hæmme denne proces.
Men uanset hvor trange kår tegnsproget fik, havde det stadig sit liv blandt døve. Børnene brugte tegnsprog i smug og i særdeleshed døve børn af døve forældre var sproglige pejlemærker for de andre døve børn.
Tegnsprogets optur
I 70’erne fik tegnsproget atter gunstige forhold. Forskning viste at tosproget undervisning var vejen frem for at give døve børn en optimal sprogudvikling. Det blev en selvfølge at børnene skulle have tegnsprog som deres modersmål og for siden at tilegne sig dansk som det første fremmedsprog.
Tegnsprog i dag
Få år efter årtusindskiftet er tegnsproget atter kommet ud i kulden. I takt med at operationsalderen på døve børn, som får CI, er faldet, har lægelige autoriteter i højere grad frarådet tegnsprog. Børnene vokser op uden adgang til tegnsprogsmiljø og bliver integreret i almindelige daginstitutioner og skoler.
I 1807 åbnede Peter Atke Castberg den første døveskole i Danmark.
Castberg var rejst til Frankrig for at studere deres døveundervisning.