DDL har gennem længere tid kæmpet for, at flere områder i tolkeloven skulle indbefattes af puljen med ubegrænset tolkning.
Det er nu lykkedes sådan, at døve får ubegrænset mulighed for at få en tolk, når de arbejder frivilligt.
Desuden får døve bedre muligheder for tolkning, når de deltager i fritidsaktiviteter, eller hvis de deltager i et handicappolitisk arrangement i udlandet.
Det sker fra den 1. august 2010, hvor nye regler træder i kraft.
Socialminister Benedikte Kiær: ”Som hørehandicappet har man brug for støtte - som for eksempel tolkning - for at leve et liv på lige fod med alle andre. Derfor udvider vi nu adgangen til tolk for de døve eller hørehæmmede, der ønsker at yde et stykke frivilligt arbejde, dyrke sport i den lokale forening eller deltage i handicappolitiske aktiviteter i udlandet”.
Læs hele nyheden her på Socialministeriets hjemmeside
Se også tidligere nyhed om de andre forbedringer i tolkeloven, som DDL har fået ændret