Hvad laver en ældrevejleder?

Ældrevejlederen kan hjælpe dig med mange forskellige vigtige funktioner i din hverdag.

Tegnsprogede ældrevejledere sikrer, at den ældre døve borger får oplysning om rettigheder og muligheder, bl.a. i forhold til social og praktisk støtte. Det kan dreje sig om ansøgning om besøgsven eller om transport til døves pensionistklub eller om hjælpemidler og meget andet. Ældrevejlederen oversætter officielle breve og lignende til tegnsprog.

En anden meget vigtig opgave for de ældre er, at ældrevejlederen tilbyder at være bisidder i forskellige sammenhænge. Det kan dreje sig om den ældres kontakt med sundhedssystemet, til lægebesøg, hospitalsundersøgelse eller lignende, alt efter den ældres behov. Her er ældrevejlederen med som den ældres "medhør", og efterfølgende kan hun hjælpe med at holde rede på, hvad der blev sagt, aftalt og ordineret.

Ældrevejlederen kan også være med ved krisesamtaler, f.eks. hvis den ældre er alvorligt syg eller overvejer at flytte i ældre- eller plejebolig.
Mange kommuner opdager først, at der er døve borgere i kommunen, når den ældre får tilbudt det obligatoriske visitationsbesøg som 75-årig. Ældre døve gør nemlig sjældent opmærksom på sig selv.

For mange ældre døve opstår behovet for hjælp og rådgivning tidligt, også selvom der er en tegnsprogstolk til stede. Ældre døve er ofte meget usikre på, om de har forstået det hele, når det drejer sig om personlige problemer, og ofte forstår den ældre slet ikke tegnsprogstolken. Ældrevejlederen som bisidder kan skabe tryghed for den ældre i vanskelige situationer.

Hvis du har brug for mere information, så kontakt projektleder Charlotte Buch.

Om vejledningen

Ældrevejledning begynder med, at en ældrevejleder kontakter dig, når du bliver 65 år, og tilbyder at aflægge besøg og fortælle dig om ordningen.

Hvis du ønsker at bruge tilbuddet, kan ældrevejlederen hjælpe dig i mange forskellige situationer, hvor der kan opstå kommunikationsproblemer.

Vejederen kan desuden henvise dig til relevante myndigheder, tilbud, netværk, konsulenter mm., som du har brug for i din hverdag.

DDL´s nyhedsbrev

Tilmeld dig her


Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
Protektor
H.K.H Kronprinsen