Helena er 26 år og studerer jura og er i gang med at skrive sit speciale. Helena arbejder også som studentermedhjælp i Beskæftigelsesministeriet
Hvorfor er du ambassadør for kampagnen Slip fordommene?
Jeg har haft mange forskellige studiejobs og jobs – lige fra i et fritidshjem til i en domstol. Jeg har sendte hundredvis af ansøgninger, og heldigvis er det også lykkedes for mig at få et rigtig godt studenterjob. Så jeg håber, at andre døve kan bruge mine erfaringer. Og vi kan bruge hinanden som netværk.
Har du et godt råd til en døve, der søger job
Jeg skriver altid at jeg er døv i ansøgningen. Ikke som det første og heller ikke som det sidste, men som en naturlig del af ansøgningen. Og hvis du har nogle gode udtalelser fra andre jobs, så send dem med ansøgningen. Nogle gange er det også en god ide at sende et billede med, så arbejdsgiveren husker ens ansigt bedre.
Har du et godt råd til undervisere, der har døve elever
For nylig var jeg oppe til en mundtlig eksamen og underviser og censor blev ved med at kigge på tolken i stedet for mig, når jeg snakkede. Jeg sagde ikke noget til dem, men det irriterede mig. Men bagefter tænkte jeg, at jeg nok bare skulle have bedt dem om at kigge på mig.
Hvad er dit drømmejob?
Og når jeg er færdig med specialet vil jeg gerne fortsætte i Beskæftigelsesministeriet eller prøve at arbejde i en fagforening. Jeg vil gerne arbejde for at forbedre folks vilkår.