Børnehørekursus (Ribe)

Tid
søndag, 24. juni 2012 - 9:00
Sted
Kurset foregår på Ribe Amts Gymnastik- og Ungdomsforenings kursuscenter - RAGU-KU - i Oksbøl.

Skolerådgivningen --> Børnehørekurser

Børnehørekursus 24. - 30. juni 2012.
Læs nærmere om børnehørekurset i folderen ved at klikke på billedet, inde på hjemmesiden.
Link: http://www.cfh.dk/
Se nærmere omkring pris m.v. i dette brev, som er sendt til PPR-kontorerne i Center for Høretabs dækningsområde.
Oplysningsskema til brug ved tilmelding.

Et tilbud til folkeskoleelever med høretab
Orientering til elever og forældre
På børnehørekurset får eleverne mulighed for at være sammen med andre børn og unge med høretab.

De oplever, at der er andre som dem.
At andre børn og unge har de samme problemer og vanskeligheder som de selv har.
Det er vigtigt for eleverne at opleve dette.
Kurset er for elever fra 3. - 9. klasse.

Medarbejdere
Talehørepædagoger tilrettelægger og deltager på kurset.
Til at hjælpe dem er der lærerstuderende.
Personalet arrangerer fælles aktiviteter for børnene. Men de vejleder også den enkelte elev i forhold til dennes situation.
Teknisk-audiologisk personale fra Center for Høretab er med på kurset nogle af dagene. De checker høreapparater og giver vejledning i anvendelsen af høretekniske hjælpemidler.
Kurset afsluttes med en kort rapport, samt samtaler med forældre og lærere/tale-hørekonsulenter.

Hvornår og hvordan?
Man skal henvende sig til talehørekonsulenten i kommunen, hvis man ønsker, at være med på kurset.
Talehørekonsulenten sørger for tilmelding.
Hvis man bliver optaget på kurset får eleven og forældrene tilsendt et udførligt kursusprogram.
Kurset afholdes en uge i juni.
Forældrene skal selv bringe børnene til kurset og hente børnene på forældrebesøgsdagen.

Hvor?
Kurset foregår på Ribe Amts Gymnastik- og Ungdomsforenings kursuscenter - RAGU-KU - i Oksbøl.
Dette center har været hjemsted for kurset i de seneste år. Centeret ligger i et dejligt naturområde med skov og strand tæt på.
På centeret er der gode værelser og kursuslokaler og udenfor er en stor græsplæne m.m.
Vi har også mulighed for at benytte både hal og svømmehal, som ligger lige i nærheden.
RAGU-KU er et sted, hvor både eleverne og de voksne føler sig hjemme.

Formål
- at give hørehæmmede elever mulighed for at opleve lejrskoleprægede aktiviteter sammen med kammerater med samme handicap
- at give eleven en bedre forståelse og accept af egen hørenedsættelse
- at give eleven mulighed for at afprøve og få træning i at bruge tekniske hjælpemidler

Datovælger

<>

DDL´s nyhedsbrev

Tilmeld dig her


Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
Protektor
H.K.H Kronprinsen