DDL kæmper for at ældre døve bevarer en værdig og meningsfuld tilværelse med mulighed for at mestre eget liv.
Ældre døve risikerer i højere grad end andre ældre at leve et liv i ensomhed og isolation.
Når man ikke kan høre, slår man ikke lige en sludder af med hjemmehjælperen, naboen, købmanden eller nogen af de personer, som for ældre hørende udgør et net af kontakter i hverdagen.
Brug for hjælp
En landsdækkende undersøgelse som DDL har gennemført, viser at over halvdelen af alle ældre døve over 65 år har akut behov for hjælp til at løse praktiske og personlige problemer i dagligdagen såsom ansøgning om rollator, hjælp til transport, tolk og bisidder ved lægebesøg m.m.
Ældre døve har også brug for information på tegnsprog om de tilbud kommunen giver til borgerne.
Projektet forlænget indtil 31. december 2018
I den nye projektperiode har DDL og Center for Døve aftalt en samarbejdsform, hvor ældre døve i Region Sjælland tilbydes rådgivning af CfD’s ældrevejleder, og ældre døve i kommuner på Fyn og i Jylland tilbydes rådgivning af DDL’s ældrevejledere.
Projektet har gennemgået en evaluering i 2010. Download rapporten.
Download rapporten, der viser, at mange ældre har brug for hjælp.
Projektet startede i 2000 i et samarbejde med Center for Døve og er finansieret af Socialministeriet.
Er du ældre og skal have hjælp – læs mere under "DDL for dig"
Døvetolk er betegnelsen for døv tegnsprogstolk. Døvetolk kan gå ind og ...
Danmark er det land, der har flest færdiguddannede døve skuespillere i ...