Hvis du bliver valgt som medlem af hovedbestyrelsen er du med til at præge DDL's mærkesager, sekretariatets indsats og prioritere ressourcerne.
Du er en vigtig person og kommer til at være med til at forme døves fremtid og tackle de udfordringer, der måtte komme.
Som HB-medlem forventes det, at du:
- deltager i 4-5 hovedbestyrelsesmøder om året
- har det overordnede ansvar for DDL's økonomi
- sikrer (gennem den daglige ledelse) at DDL er en god arbejdsplads med tilfredse og engagerede medarbejdere
- sætter dig ind i arbejdsprogram og sikrer, at arbejdet udføres tilfredsstillende
- foretager nødvendig prioritering af arbejdsopgaver og sikrer en fornuftig uddelegering af disse
- deltager aktivt i den interne mailkorrespondance og tager stilling til forskellige spørgsmål
- repræsenterer DDL ved forskellige arrangementer og begivenheder
- forventes at have regelmæssigt gang i døveforeninger
- deltager aktivt i diskussioner om aktive emner dels at fornemme, hvad der rører sig i døveverdenen og dels at få feedback på DDL's arbejde.