Socialministeriet har fået lavet to oversættelser af FN’s handicapkonvention til dansk tegnsprog.
En oversættelse af handicapkonventionen i sin fulde længde og en i let dansk. Begge oversat til dansk tegnsprog.
"Kendskab til FN’s handicapkonvention er en forudsætning for, at mennesker med handicap har mulighed for udøvelse af egne rettigheder. For at fremme kendskabet til FN’s handicapkonvention har Socialministeriet derfor oversat konventionen i formater, der gør den tilgængelig for personer med forskellige former for handicap" (citat: www.sm.dk)
Hvis du vil se oversættelserne med det samme, skal du gå ind på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk og bestille dem.
Den oversatte konvention bliver også lagt op på Danske Døves Landsforbunds hjemmeside www.deaf.dk, når vi har fundet en teknisk løsning, der er holdbar for vores brugere.
Det store arbejde med at oversætte hele konventionen er udført af Schwung.
Spørgsmål: Skriv til Birgitte Oppermann, bo@deaf.dk