Fokus på døvekultur

Der har altid eksisteret døve mennesker, og der har eksisteret døvekulturer de steder, hvor der var flere døve sammen.

I de sidste par år har der været en markant stigning i døves interesse for at forstå og identificere sig med døvekulturen på et højere plan.

Døves højskole, Castberggård har i 2005 oprettet en lederuddannelse for unge døve ’Frontrunners’ og siden 2007 arrangeret weekendkurser på Castberggård om døvekultur (bl.a. Deafhood og Audisme ).

Døve medlemmer i Storkøbenhavns Tegnsprogsforening har i en periode 2004-2005 haft en aktionsgruppe ”Tegnsprog nu”, der forsøgte at være med til at få tegnsprog anerkendt som et sprog i Danmark. KC har i 2008 og 2009 kursustilbud ”Deaf Studies” rettet til døve.

Deaf power og døvebevidsthed
Sidst man så sådan en markant interesse for forståelse af døvekultur var i 1970’erne og 1980’erne, som følge af den bølge af Deaf Power der skyllede igennem især USA og senere i Europa. Sloganet var: ”Deaf people can do everything except hear”. Den anden bølge kom med forskning i og bevidsthedsgørelse om døvekultur. Med denne anden bølge er det blevet vigtigt, at døve skal kunne spejle sig i sig selv og ikke i deres forhold til den hørende omverden.

Døveskoler og døveforeninger som byggesten for døvekulturen
Den ’moderne døvekultur’ vi kender i dag stammer fra slutningen af det 18.århundrede, hvor de første døveskoler i Europa blev oprettet. Oprettelsen af døveskolerne betød, at langt flere døve fik mulighed for at være sammen med andre døve. Siden er der oprettet regionale døveforeninger, nationale og internationale døveorganisationer.

For døve kan man som udgangspunkt sige, at det er i døvekulturen og i døvesamfundet, døve kan integreres, da det er her, de genkendes og accepteres som hele mennesker. Døvekultur kan siges at være både regional, national og international.