Grib chancen – Slip fordommene

Skrevet af Glad
Tirsdag den 9. marts 2010| Kommenteret 3 gange

Hvorfor snakker vi ikke sammen? Døve og hørende undgår ofte at kommunikere, når de mødes tilfældigt i institutionerne, supermarkederne, butikkerne og på gader og stræder.

Hørende bruger dansk tale og døve bruger dansk tegnsprog – og det kan afskrække mange fra at kaste sig ud i kommunikationen.

Kommunikationsbarrieren kan også afholde arbejdsgivere fra at ansætte døve og døve fra at søge stillinger.

I dag står over halvdelen af døve uden for arbejdsmarkedet. Og det vil en ny kampagne fra Danske Døves Landsforbund udfordre: ”Vi kan godt kommunikere, hvis vi bare prøver.”

Du forstår faktisk, hvad jeg siger
Kampagnen ”Grib chancen – slip fordommene” giver 5 gode råd til kommunikation mellem døve og hørende på hjemmesiden www.slipfordommene.dk

På kampagnehjemmesiden kan du også læse mere om de seks ambassadører, der er i front for kampagnen og downloade plakaterne med ambassadørerne.

Kampagnehjemmesiden vil blive udbygget med mere information og flere videoer på tegnsprog løbende.

(CH)

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet. Ignorér mellemrum og vær omhyggelig med store og små bogstaver.
  1. For nogle uger siden stod jeg

    af Anonym Lørdag den 13. marts 2010

    For nogle uger siden stod jeg med snuden ned i en fryseboks hos Aldi.
    Koncentreret om hvilke frosne grøntsager jeg skulle lægge i indkøbsvognen (verdens dyreste vogen :-) fik jeg lidt af et chok, da en ca 35-årig mand med hovedet over min højre skulder skreg mig ind i øret: Kan du for helvede ikke høre min datter siger goddag til dig?
    Under "normale" omstændigheder medfører et sådant overfald fra min side en decideret "Marstaller-skalle", men et splitsekund før "affyringen" af en sådan, ser jeg en grinende lille pige i en barnevogn som hendes far har den ene hånd på. Det var lige ved,
    men sagde til pigen: Nå, vil du gerne hilse på sådan en døv en som mig?
    Faderen var selvfølgelig blevet rasende over, at jeg havde "ignoreret" hans lille guldklump, men sagen er, at min hørelse er smadret af nitte-værktøjet som skibsbygger.

    Man burde have et stort skilt på ryggen i skriggult: DØV for der er jo visse kommunikationsformer i varehuse man god kunne være foruden.

  2. Måske var pigen ikke klar

    af Anonym Tirsdag den 23. marts 2010

    Måske var pigen ikke klar over, hvem du var, da mange børn bare hilser på en voksen, men lidt nemmere ville det jo være, hvis du havde nogle kort i baglommen/inderlommen, hvor de mest alm. svar blev sagt. f.eks. "Jeg er født døv, men kan godt forstå dansk".

  3. Måske er vi som mennesker

    af Glad Tirsdag den 23. marts 2010

    Måske er vi som mennesker generelt for hurtige til at dømme andre mennesker, når de gør noget, som falder udenfor normen?

    Umiddelbart ryster vi på hovedet når folk gør noget 'forkert', men ofte hvis man har sat sig ind i situationen, så ser billedet helt anderledes ud.

    F.eks. har jeg oplevet at en bil var 'parkeret' på tværs af vejen og de forbipasserende bare kiggede forarget på den stakkels sjæl, der sad bag rattet i bilen. Hvis de havde set situationen an, ville de faktisk kunne konstatere at det handlede om motorstop og at personen bag rettet kæmpede for at få gang i motoren igen (for atter at få bilen over i sin retmæssige side af vejen).

    Bedste hilsner,
    Pernille (som privatperson)


Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
Protektor
H.K.H Kronprinsen