Lukning af tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus

Skrevet af Glad
Mandag den 18. januar 2010| Kommenteret 4 gange

Tegnsprogsuddannelsens afdeling i Århus lukkes, og det sker, fordi der er for få studerende til at opretholde et økonomisk og fagligt bæredygtigt uddannelsessted.

Sådan står der i den pressemeddelelse, som Professionshøjskolen UCC har sendt rundt til presse, samarbejdspartnere og institutioner.

Lukningen sker med virkning fra 1. september 2010 og det betyder, at de 33 resterende studerende tilbydes at gøre uddannelsen færdig i København.

- DDL synes, det er dybt ulykkeligt, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus lukker. Det vil uden tvivl ramme døve tolkebrugere i Jylland.DDL vil følge udviklingen tæt og sikre, at den nuværende tolkemangel ikke bliver endnu større pga. lukningen af KC-Århus, konstaterer Asger Bergmann og tilføjer:

- KC-Århus har været stedet, hvor lingvister og sprogeksperter gennem årene har fået viden og inspiration fra, og denne mulighed frygter jeg er gået tabt med lukningen.

Danske Døves Landsforbund tager situationen meget alvorligt og er nu i fuld gang med at danne sig et overblik over situationen.

(BO)

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet. Ignorér mellemrum og vær omhyggelig med store og små bogstaver.
  1. øv

    af Anonym Tirsdag den 19. januar 2010

    øv

  2. ja det er rigtig ærgeligt...

    af Anonym Lørdag den 23. januar 2010

    ja det er rigtig ærgeligt... selvfølgelig er der et økonomisk spørgsmål i det, men jeg tror også at det vil have konsekvenser for den fremtidige mængde af tolke i jylland. mange hilsner fra en københavner der havde tænkt sig at søge ind på århus til sommer..:-(

  3. Sæt nu, hvis Århus

    af Anonym Tirsdag den 26. januar 2010

    Sæt nu, hvis Århus Universitets center kan overtage KC´s elever, ved at flytte hele uddannelsen i den bygning, istedet for, at der kommer flere på arbejdsløse....

  4. Det er virkelig nedslående.

    af Anonym Torsdag den 28. januar 2010

    Det er virkelig nedslående. Min datter har i den grad glædet sig til at søge ind med start efter sommerferien. Nu er hun så nødt til at søge alternativer, som hun ikke er nær så tændt på.
    Det er betænkeligt at en del uddannelser kun kan gennemføres i København. Også i betragtning af at det er svært og dyrt at finde bolig. Jeg håber virkelig, der bliver kæmpet for at bevare denne uddannelse i Århus på den ene eller anden måde


Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
Protektor
H.K.H Kronprinsen