Motiverende inspirationsaften

Skrevet af Glad
Mandag den 5. december 2011| Kommenteret 12 gange

Mange mødte op, da Slip fordommene inviterede til Inspirationsaften på Vesterbro, København i sidste uge.

Fælles for alle fremmødte var, at de var på jagt efter ny inspiration og input i deres jobjagt og finde ud af, hvordan man bedst muligt fokuserer på det positive i sin hverdag.

Positivitet smitter, sæt realistiske mål og hold, hvad du lover dig selv – det var tre af Bubbers hovedbudskaber til den meget interesserede sal.

DDL er i gang med at lave et videoresume af den gode aften – og på opfordring af flere fremmødte vil kampagnen nu overveje at gennemføre endnu en inspirationsaften – men denne gang i det jyske.

Kampagnens målgruppe i 2012 er døve mellem 40 og 65 år – og det altoverskyggende fokus er på motivation. Hold dig orienteret på kampagnehjemmesiden og på Facebook.

(BO)

Kommentér artiklen

I henhold til offentlighedsloven vil anonyme indlæg blive slettet - og det samme gælder indlæg, der ikke overholder en sober tone

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet. Ignorér mellemrum og vær omhyggelig med store og små bogstaver.
  1. Jeg håber I bærer over med

    af Yaacov Kigiel-Slor (ikke efterprøvet) Onsdag den 4. januar 2012

    Jeg håber I bærer over med mig. Allerhelst ville jeg have oprettet en selvstændig tråd, men kan ikke se hvor dette gøres på DDL's Facebook-site. Derfor har jeg fundet en tråd der har lidt med det jeg ønsker at skrive nedenfor. Jeg kunne mægtigt godt tænke mig en dialog om mit indtryk - skulle nogen være interesseret heri. :-)

    Jeg blev for en måned siden foreslået at gå ind på Danske Døves Landsforbunds (DDL) hjemmeside, mere bestemt på følgende side: http://deaf.dk/fokus-paa-dansk-ci-politik, og her så gå ned i bunden af siden og klikke på linket: Formandens oplæg.

    Her insinuerer formanden, at Lone Percy Smith (LPS) - audiologopæd på CI-centeret på KAS Gentofte - er uprofessionel og at hendes forskning lider af bias og at hun blot forfølger egne interesser (s. 5, 3. pind). Herefter kobler formanden "elegant" LPS's arbejde til udviklingen omkring døve og CI som sammenlignes med Hitlers udryddelser under 2. verdenskrig (s. 6). Det er noget af det mest smagløse og uanstændige jeg længe har bevidnet.

    At LPS er professionel og hendes forskning banebrydende ift. forholdene i Danmark kan der simpelthen ikke herske tvivl om.
    Jeg er godt klar over, at formandens oplæg har et politisk sigte, og det undskylder på ingen måde at formanden forsøger at gøre dansk CI-politik til et personanliggende mellem LPS og DDL samt drager paralleler til Hitler. Jeg savner ord for min væmmelse ved formandens stil.

    Al nyere forskning viser, at tidlig intervention og tilbud om CI, efterfulgt af AVT-træning og fokusering på at lære CI-brugerne om hvad lyd er og hvordan den bruges i kommunikativt øjemed, er vejen frem. Her tænker jeg primært på børn mellem 8-10 måneder som tilbydes CI. Pt. tilbydes CI typisk tidligst når barnet er 8-10 mdr. gammelt, og denne grænse er for nedadgående. Målet er, såvidt jeg er orienteret, at sænke grænsen til 6 mdr.!

    På side 10, pind 3, postulerer formanden så, at børn der bruger CI ikke tillades at støtte sig op ad tegn eller mundaflæsning. Det er jo decideret nonsens og direkte i strid med sandheden, og det burde formanden holde sig for god til. At fordreje virkeligheden er et tveægget sværd, og formanden (og dermed DDL) mister troværdighed på dén konto.

    Når dette er sagt, så er jeg faktisk overrasket over at døvetegnsproget "Tegnsprog" ikke har status som minoritetssprog, jf. formandens oplæg. "Tegnsprog" er jo rent faktisk døves første sprog, og dansk er døves første fremmedsprog. Jeg kan sagtens forstå, at man som minoritet føler sig under voldsomt pres (og endda uretfærdigt behandlet) i den sammenhæng, jf. modersmålsundervisning i skolerne osv.. Det legitimerer blot ikke til personangrebet på LPS og sammenligningen med folkemordene i Hitlers navn!

    På næstsidste side af formandens oplæg opstilles 3 dilemmaer. Det 3. dilemma rammer efter min mening hovedet på sømmet. Jeg har forsøgt mig med en oversættelse:

    Bør vi anerkende, at uanset hvad vi gør, undergår dansk tegnsprog og dansk døvekultur en forandring henimod noget nyt og andet end det bestående?

    JA, for fanden! Omfavn udfordringen og tænk ud af boksen, er mit forslag. Og gør det sagligt i stedet for at gribe til perfide insinueringer af en faglig og saglig bundsolid audiologopæd på KAS Gentofte.

  2. Hej Yaacov Kigiel-Slor Vi er

    af Oppermann Torsdag den 5. januar 2012

    Hej Yaacov Kigiel-Slor

    Vi er meget glade for, at du også er optaget af dette område – for det er DDL også. Du har fået flere ting galt i halsen fra den powerpoint, du har læst – men det er måske fordi, du ikke selv var til stede, da vores formand holdt oplægget?

    Her er vores helt centrale hovedbudskaber i sagen:
    1. DDL mener, at der er mange interesser i spil på CI-området og at det er vigtigt, at der laves uafhængige, uvildige undersøgelser på området.
    2. DDL mener, at de to undersøgelser, som er foretaget på Videncenter for Hørehandicap skal suppleres af undersøgelser, hvor fokus er på børnenes trivsel i deres vante omgivelser i skoler, institutioner, frikvarterer, gruppe-arbejde, tavleundervisninger mv., hvor lærere og pædagogers praksiserfaringer inddrages.

    Derudover mener DDL faktisk ikke så meget andet. Lige nu ønsker vi også dialog. Med Sundhedsstyrelsen, den faglige verden – og synes, vi er godt på vej med flere møder i kalenderen.

    For lige at skære det helt ud i pap, så er DDL ikke mod CI. Og billederne fra powerpointen med Hitler er meget gamle og blev brugt som eksempel på, at der desværre er sådan en mytedannelse i omverdenen omkring døves syn på CI. At døve og DDL skulle være imod udviklingen, men det passer simpelthen ikke.

    I DDL er en af vores værdier er begejstring. For sproget, for kulturen – og det har intet med CI at gøre.

    For os er det allervigtigste at respektere forældrenes beslutninger og vurdering af, hvordan deres barn får de bedste muligheder og bedst liv.

    Men vi mener, at det er pinedød nødvendigt at alle forhold er undersøgt, så børnene får de allerbedste livsbetingelser. Lige nu er der flere ”sorte huller” i Danmarks undersøgelser – og vi vil med glæde - alene eller sammen med samarbejdspartnere – skubbe på for, at alt bliver undersøgt med det ene formål at skabe tryghed.

    Tryghed for familierne, tryghed for børnene. Det er vores mål.

    Hvis du ønsker at få uddybet vores holdninger og synspunkter yderligere, så er du meget velkommen her på Snaregade.

    Med venlig hilsen
    Birgitte Oppermann

  3. Hej Yaacov Jeg kan tilslutte

    af Tomas Kold Erlandsen (ikke efterprøvet) Søndag den 8. januar 2012

    Hej Yaacov

    Jeg kan tilslutte mig til Birgitte Oppermanns skrivelse.

    Vil dog lige tilføje at tegnsprog ikke er internationalt, og at hvert land har deres eget tegnsprog.
    Jeg synes derfor at det ikke er korrekt når du skriver at tegnsprog er døves første sprog, og dansk er døves første fremmedsprog, når det tegnsprog i Danmark er dansk.
    Det korrekte er at her i Danmark er det dansk tegnsprog som er døves modersmål, og det sprog man kan tilegne sig optimalt uden nogen form for afhængighed til nogen hjælpemiddel, som CI børn må have deres CI-apparat for at forsøge at opnå optimal dansk talesprog eller andet talesprog.
    Derfor er det for mig naturligt at CI opererede børn ligesom CI frie børn bør få adgang til dansk tegnsprog, for at sikre deres sproglige fundamentet med nuancer bliver til.

    Jeg understreger at jeg ikke taler om for eller imod CI, men om at tegnsprog ikke er skadeligt.
    Jeg kan henvise til det svenske "Läkaretidskrift", som fornyligt at skrevet om at tegnsprog ikke skader talesprogets udvikling, men skaber de vigtige sociale trygheder.
    Kan også anbefale dig at deltage til den objektive oplæg af Jesper Drammeyer d. 15. febr. Læs mere på DDLs hjemmeside.

    Mvh
    Tomas

  4. Hej Birgitte Oppermann, Tak

    af Yaacov Kigiel-Slor (ikke efterprøvet) Mandag den 23. januar 2012

    Hej Birgitte Oppermann,
    Tak for dit svar, også selv om jeg synes du elegant glider udenom mine anker ved blot at feje dem væk som misforståelser. Når formanden på DDL's hjemmeside oploader sin beretning må han og DDL forudse at den bliver kommenteret som den fremstår: Med et personangreb på en fremragende dansk audiologpæds forskning hvor hendes forskning postuleres værende uredelig; At børn med CI nægtes adgang til at bruge/lære tegnsprog/støtte sig op ad mundaflæsning. Eksemplet med Hitler er lige så illusorisk og lægger sig i sporet af de øvrige eksempler. At jeg skulle have misforstået eksemplet med Hitler kan meget vel være, jeg var ikke til stede da formanden holdt oplægget.

    Men hvad med de to øvrige postulater?
    De fremtræder på ingen måde som eksempler på din omtalte mytedannelse, nej, her meldes klart og tydeligt ud om DDL's politiske stillingtagen til CI-udviklingen i danmark.

    Hvad er din kommentar til dette?

    Den skingre tone der helt tydeligt er i oplægget hænger meget lidt sammen med målet om, citat: "Tryghed for familierne, tryghed for børnene", citat slut. I karakteristikken af audiologopæden levnes ikke megen plads til begejstring for sproget, som du skriver andetsteds er en af DDL's værdier. Det foranlediger mig til at mistænke, at en anden af DDL's værdier er fastholdelse af det økonomiske råderum for døveinstitutioner m.m. koste hvad det vil. Og at en metode hertil er at dæmonisere repræsentanter for CI-udviklingen, lobbyarbejde på det politiske plan (jeg ved at der lige er bevilget 3 mill. kroner uden retningslinier på hvad de skal bruges til).

    Jeg er helt sikker på, at tryghed hos børn og forældre i CI-verdenen kan faciliteres bedre hvis kommunikationen er sandfærdig og ærlig. Og ærlig og (ikke mindst) redelig kommunikation fremmer dialogen.

    Det kan godt være at DDL ikke er imod CI. Argumentationen burde i så fald afspejle dette forhold i stedet for at dæmonisere som før nævnt, såfremt DDL ønsker dialog (som du skriver).

    Mvh.
    Yaacov

  5. Hej Tomas, Tak for din

    af Yaacov Kigiel-Slor (ikke efterprøvet) Mandag den 23. januar 2012

    Hej Tomas,
    Tak for din uddybning omkring tegnsprog.
    Jeg troede det var underforstået når jeg skrev om tegnsprog, at der var tale om DANSK tegnsprog. Jeg har haft mange interessante samtaler med min døve far herom gennem årene. Kunne være morsomt hvis der kom et internationalt tegnsprog på linje med Esperanto eller Volapyk - forhåbentligt dog med større succes :-).

    Du skriver, citat: "Derfor er det for mig naturligt at CI opererede børn ligesom CI frie børn bør få adgang til dansk tegnsprog, for at sikre deres sproglige fundamentet med nuancer bliver til", citat slut.
    I det omfang et CI-opereret barn har behov for dansk tegnsprog, skal det selvfølgelig tilbydes. At tale om at tegnsprog som sådan er skadeligt, er nonsens. Dog er der en aldeles afgørende pointe i at børn som min egen søn der blev opereret som 9 mdr. gammel, lærer om lyd og hvad lyd bruges til via AVT. Han er på alle andre områder normaltfungerende og der er således ingen anledning til at sætte ind med tegnsprog.
    Og hvorfor lære et funktionelt hørende barn tegnsprog? Vi lærer jo heller ikke andre børn dansk tegnsprog, vel? Hvorfor lære funktionelt hørende et sprog (dansk tegnsprog) på bekostning af muligheden for at få et normalt talesprog?

    Du ved det sikkert ikke, men der eksisterer tilsyneladende en hårdkogt myte i døvesamfundet om at CI-opererede børn ikke må lære tegnsprog. DET MÅ DE GODT. MEN, såfremt de iøvrigt er normaltfungerende og ikke har døve forældre SKAL de altså lydstimuleres først og fremmest. Der er nemlig en begrænset tid for hjernens lydcenter til at blive stimuleret til at lære at behandle lyd korrekt. Når dette "tids-vindue" lukker og man først da går i gang med AVT, er det for sent. Cellernes funktion i hørecenteret i hjernen har for altid ændret sig mod at behandle andre sanseindtryk f.x. visuelle eller kinæstetiske. Og barnet har IKKE længere mulighed for at tilegne sig et normalt talesprog. Dansk tegnsprog tager nogle få timer for et lille barn at lære og det kan det også sagtens gøre som 5-6 årig.

    Så hvorfor al den polemik?

    Mvh.
    Yaacov

  6. Hej Yaacov. Tak for dit svar.

    af Oppermann Mandag den 23. januar 2012

    Hej Yaacov.

    Tak for dit svar. Vi uploadede formanden oplæg, fordi vi ønsker at være åbne og derfor er jeg glad for, at du har skrevet.

    Når det så er sagt, så kan du være 100 procent sikker på, at du ikke kan forstå alt fra præsentationen korrekt, fordi det forudsætter, at man var med til selve foredraget.

    En sidste gang: DDL er IKKE ude efter nogle fagpersoner eller audiologpæd.

    Lige nu ønsker vi supplerende undersøgelser på området, som måler på børnene i deres vante omgivelser (skoler/institutioner), idet det nu i Sundhedsstyrelsens retningslinjer som udkom januar 2011 blev forbudt børn med CI (af hørende forældre) at bruge tegn/tegnsprog eller mundaflæsning fra fødslen og 1 år efter operationen.

    Det er meget spændende, at du selv har et barn med CI og en døv far. Vi vil da utrolig gerne høre dine erfaringer og syn på sagen, så hvis du også gerne vil, så er du velkommen her på Snaregade til yderligere dialog.

    Mange hilsner
    Birgitte

  7. Hej Birgitte, Tak for dit

    af Yaacov Kigiel-Slor (ikke efterprøvet) Mandag den 23. januar 2012

    Hej Birgitte,
    Tak for dit hurtige svar. Eller rettere "ikke-svar".

    Jeg må konstatere, at du ikke har mulighed for at svare direkte på mine spørgsmål. Det ville jo også været politisk ukorrekt af dig :-).

    Formandens oplæg er da problematisk for DDL, når det helt tydeligt indeholder et personangreb al den stund at du skriver, citat: "... DDL er IKKE ude efter nogle fagpersoner eller audiologpæd", citat slut.

    Desuden, hvis du nærlæser Sundhedsstyrelsens retningslinier for børn med CI, finder du intet sted formuleringer der understøtter din påstand om at retningslinierne forbyder børn med CI (af hørende forældre) at bruge tegn/tegnsprog eller mundaflæsning fra fødslen og 1 år efter operationen.

    Hvad der derimod står, iøvrigt baseret på videnskabelig baggrund, er at der er bred konsensus om det formålstjenstlige i at fokusere på at støtte udviklingen af hørelsen, især i det første år. Jeg behøver vel ikke forklare hvorfor? Det står klart og tydeligt beskrevet i retningslinierne...

    Jeg har ikke kunnet finde en passus i retningslinierne som understøtter din påstand. Det kunne være positivt hvis du kunne hjælpe mig ved at pege mere præcist på hvor der skulle stå noget herom i retningslinierne.

    Som jeg skrev tidligere, så er forudsætningen for reel dialog, at grundlaget er ærligt og sobert. Jeg sidder fortsat med tvivl om DDL's redelighed.

    Hvad angår yderligere dialog i Snaregade, så er jeg helt bestemt interesseret. Jeg kan blot for nærværende sige, at min tid er meget stram og det vil den nok være i et pænt langt stykke tid fremover. Men vid, at lysten er der. Måske på et senere tidspunkt?

    Mvh. Yaacov

  8. Hej Yaacov. Du skrev i et

    af Oppermann Tirsdag den 24. januar 2012

    Hej Yaacov.

    Du skrev i et tidligere indlæg, at:
    "Med et personangreb på en fremragende dansk audiologpæds forskning hvor hendes forskning postuleres værende uredelig"

    Og derfor måtte jeg jo svare, at DDL IKKE er ude efter nogle bestemt fagpersoner eller audiologpæd'er.

    Vores pointe er (og jeg gentager den gerne igen), at der mangler supplerende undersøgelser, der belyser børnene i deres vante omgivelser, hvor man inddrager pædagogers og læreres erfaringer.

    Du er velkommen herinde. Skriv til mig på min mail bo@deaf.dk. Så vil jeg glæde mig til at møde dig og høre om dit syn og erfaringer.

    Mange hilsner
    Birgitte

  9. Hej Yaacov Jeg bliver nødt

    af Tomas Kold Erlandsen (ikke efterprøvet) Tirsdag den 24. januar 2012

    Hej Yaacov

    Jeg bliver nødt til at rette dig igen.
    Man lærer ikke tegnsprog på 5-6 timer! Man lærer eller ikke engelsk på 5-6 timer.
    Medmindre man taler om parlør ;-)

    Og så findes der internationalt tegnsprog (ASL), ligesom det internationale talesprog er engelsk. Men enhver ved at det er urealistisk og ufair at have et tegnsprog, ligesom et talesprog, da sprog og kultur er forbundet.

    Der er flere hørehæmmede og også efterhånden flere CI opererede unge og voksne som udtrykker at de har svært ved at beherske tegnsprog, fordi de først har lært det i senere i livet (såkaldt gebrokkent tegnsprog).
    Det viser jo at trods, som du kalder CI opererede for funktionelt hørende, har mange af dem behov for at tilegne sig tegnsprog. Måske ikke fordi de har svært ved at tale. Jeg tror selv at en stokdøv vil komme til at tale godt med de mange taleundervisning der pålægges CI opererede børn, men fordi CI-opererede har svært ved at omgås ikke-funktionel-hørende pga de sidste mangler, bl.a. de sociale aspekter.
    Disse mangler vil de kunne få opfyldt hvis de fik tegnsprog og tilgang til døvekulturen fra barnsben - og selvfølgelig anerkendelse at de er mere døv end hørende (uden hjælpemiddel).

    Alt det, er noget af det som bliver afvist af det medicinske verden, herunder AVT, og jeg (ligesom mange andre) opfatter det som at man forbyder tegnsprog.
    Udover det har jeg selv snakket med flere CI forældre som har fortalt at hvis deres barn skal have CI må barnet ikke lære tegnsprog.
    Jeg tror ikke at de lyver...
    Jeg har selv fået fortalt af Gentofte Sygehuset at hvis CI opererede skal kunne tale godt, må de ikke lære tegnsprog, for så forstyrrer man de kognitive et-eller-andet, at CI-opererede kommer til at foretrække tegnsprog!
    Og har også læst Sundhedsstyrelsens retningslinier, og har ikke svært ved at læse at der står at tegnsprog og mundaflæsning ikke må tillades.

    Jeg understreger ligesom ved mit sidste indlæg at jeg ikke taler om for eller imod CI, men at tegnsprog ikke er skadeligt, men gavnligt.

    Mvh
    Tomas

  10. Hej Tomas, Godt at vi kan

    af Yaacov Kigiel-Slor (ikke efterprøvet) Onsdag den 25. januar 2012

    Hej Tomas,
    Godt at vi kan lære noget fra hinanden :-). Må jeg korrigere mig selv. Det tager 5-6 timer for et 6 årigt barn at lære MHS. Det er selvfølgelig ikke det samme som dansk tegnsprog, og det anerkender jeg absolut. Det var en tanketorsk fra min side.

    Må lige se om jeg kan finde noget mere info om ASL.

    At engelsk er "det internationale sprog" er vist en sandhed med modifikationer. Kinesisk (mandarin) henholdsvis spansk tales af flere end dem der taler engelsk. Esperanto og Volapyk er, ja hvad skal man kalde dem, "ægte kunstige" sprog der låner ord og grammatik for forskellige sprog. At de ikke har haft den store succes skyldes sandsynligvis det forhold du selv påpeger: kultur.

    Du misser min pointe omkring CI-opererede børn. Der er himmelvid forskel på et barn på f.x. 10 år der hidtil har brugt HA og så får CI, og så spædbarnet på 9 mdr. som får bilateral CI. Forskellen går på, at barnet på 10 år alt andet lige HAR haft muligheden for at lydstimulere hjernen samt at muligheden for at udvikle hjernens lydcenter yderligere ikke eksisterer.

    Omtalte lille spædbarn har IKKE haft mulighed for nok lydstimulation og har fortsat mulighed for at tilegne sig normale talesprogsfærdigheder pga. hjernens plasicitet derfor er det så vigtigt at man i den første tid efter at et sådan barn får CI udelukkende fokuserer på at udvikle dette barns høreevne. Det gør man altså IKKE med dansk tegnsprog. Og det er det jeg taler om, det er også det sundhedstyrelsens retningslinier påpeger.

    Så jo, såfremt det lille barn der får CI og dermed mulighed for at høre for første gang, er det at lære barnet dansk tegnsprog og mundaflæsning direkte skadeligt for dets mulighed for at udvikle normale talesprogsfærdigheder. Der er nemlig kun mulighed for at hjernen kan udvikle de helt basale færdigheder i lydbehandling i en begrænset periode. Et barn der ikke lydstimuleres inden det er omkring 2 år viser markant dårligere talesprogsudvikling end et barn der lydstimuleres fra det er muligt.

    Og almindelig snak er ikke lig med lydstimulering. Der skal målrettet indsats til og det er her bl.a. AVT kommer ind i billedet.

    Og lad mig så lige for en god ordens skyld nævne, at alle der arbejder med CI går ind for at et givent barn lærer tegnsprog hvis der er indikation herfor. Og min egen holdning er faktisk den samme: Hvis et CI-opereret barn er i en situation hvor det vil være naturligt at det lærer tegnsprog (fx. hvis begge forældre er døve eller barnet har andre problematikker at bokse med som gør at talesprog skal understøttes af tegnsprog såsom dansk tegnsprog, MHS eller TTT), skal dette barn selvfølgelig lære det.
    Det jeg ser som udfordringen i en sådan situation er timingen. Jeg har ikke specialviden om hvordan man gør i en sådan situation. Fokuserer man på AVT og/eller kører man et parallelt forløb med undervisning i tegn? Det er nok sidstnævnte der sker.

    Mvh. Yaacov

  11. Hej Yaacov Jeg taler også om

    af Tomas Kold Erlandsen (ikke efterprøvet) Onsdag den 25. januar 2012

    Hej Yaacov

    Jeg taler også om tidlig opererede børn, som nu er i den alder hvor de står leder efter deres ståsted. Når de ser os, har de næsten svært ved at lede videre.
    Det synes jeg at de medicinske verden helt overser.

    Når du siger at tegnsprog ikke forbydes, har jeg svært ved at tro på det, efter de mange samtaler jeg har haft med forældre til CI børn. Der er enddog nogle som helt holder for børnenes øjne, når de ser forbigående døve.
    Ja - fordi de har fået at vide at de ikke må komme i nærheden af tegnsprog!
    Jeg har selv døve børn, og da vores yngste datter skulle begynde i vuggestue, ville vi have hende placeret i Konkylien i København for at hun kan være sammen med andre døve og tegnsprogede personale. Det var ikke muligt, og fik den begrundelse at de "nye" døve børn ikke måtte omgås tegnsprogede!
    Det var den besked de fik af de højere magter.

    Jeg har også været til forskellige møder og konferencer hvor repræsentanter fra CI klinikerne holdt oplæg. Og her oplevede jeg så meget kvaksalveri, hvilket at jeg er sikker på er årsagen til at der er så mange forskellige dokumenter som stikker sig selv i øjet.

    Jeg får at vide at når repræsentanter fra de medicinske verden holder oplæg, indleder de med at vise et tegning fra Døvebladet af læger rundt omkring et barn, og lægernes skygger skitser dem som nazister, for at give et misvisende billede af døve og døves syn på CI, er meget forkert. Det er den rene systematisk indoktring.

    Og nu med dine informationer, må det betyde at der også bliver snakket med flere tunger, hvilket er en skam!

    Desuden skal jeg påpege at det er blandt hørende børn naturligt at bruge babytegn, for at stimulere børn udvikling. Og når man ikke anbefaler CI opererede børn tegn, virker det for mig som at CI er kompliceret og begrænset. Det har jeg svært ved at tro, når man ovre i Sverige og andre lande har påvist at CI børn sagtens kan lære at tale samtidigt med de har tegnsprog, såkaldt sprogbad.
    Det har faktisk været gavnligt for CI opererede børn.

    Påpeger igen at jeg ikke snakker om for eller imod CI.

    Mvh
    Tomas

  12. Hej Tomas, Tak for det fine

    af Yaacov Kigiel-Slor (ikke efterprøvet) Torsdag den 26. januar 2012

    Hej Tomas,
    Tak for det fine svar du giver mig :-).

    Jeg kan sagtens forestille mig, at den medicinske verden "glemmer" at forholde sig til den virkelige verden. Det er ikke min erfaring men jeg anerkender så absolut at der i alle brancher og på alle niveauer findes folk der ikke optræder professionelt og konstruktivt til udviklingen. Jeg har hørt om tale-høre-pædagoger der ikke ønsker at forholde sig til CI-opererede børns behov for målrettet lydstimulering som fx. via AVT!

    Dine oplevelser med forældre der ligefrem skærmer deres børn fra at se døve, er da helt forrykt og helt ude i hampen. Det er jo totalt misforstået og jeg bliver da alvorligt bekymret for hvordan det sikres at det der kommunikeres ud til forældre til CI-opererede børn og andre også bliver forstået korrekt.

    Selv har jeg kun oplevet en meget nuanceret og åben holdning fra audiologpæder, tale-høre-pædagoger, kirurger m.fl. omkring tegnsprog. Alle taler om, at alle CI-opererede børns situation er unik og der SKAL anlægges en individuel vurdering på hvad lige præcis dette barn vil profitere af.

    Jeg fatter simpelthen ikke at der skulle være ansatte rundt omkring i kommunerne som siger, at citat: ... at de "nye" døve børn ikke måtte omgås tegnsprogede!", citat slut. Det gør mig ked af det og frustreret over at der tilsyneladende dæmoniseres i begge "lejre". Det er simpelthen ikke i orden.

    Det med babytegn er interessant. Jeg tænker, at det skal man da bruge, måske blot lidt mere varsomt i forhold til CI-opererede børn. Ihvertfald især i starten for her er det så uendeligt vigtigt at få hørealderen op på niveau med den kronologiske alder og der er det måske en fordel at være lidt "hardcore" i forhold til at undlade at bruge babytegn. Jeg er ikke helt klar over hvad babytegn dækker over. Selv kan jeg da sagtens finde på at vinke med hånden for at få min søn til at komme til mig samtidig med at jeg siger hans navn og at han skal komme. Og det har vi stor moro ud af.

    Men at lære ham tegn i den fase han er i lige nu, vil jeg undlade for det svækker hans hjernes fokus på at lære lydkonceptet og udvikle hans hørelse.

    Mvh. Yaacov


Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
Protektor
H.K.H Kronprinsen