Tegnsprog på Roskildefestivalen

Skrevet af Glad
Torsdag den 24. juni 2010

DDL er på Roskilde festivalen med kampagnen ”Slip fordommene”, hvor frivillige underviser festivalgæsterne i tegnsprog.

Den 1. – 4. juli 2010 står der ”Roskilde festival” i kalenderen for 16 unge frivillige døve. Herudover deltager 8 personer bestående af medarbejdere fra DDL’s arbejdsmarkedskampagne ”Slip fordommene” og tegnsprogstolke.

De 16 frivillige skal undervise i tegnsprog på Roskilde festivalen i et festivalområde, der har ”Ordet” som tema. Området ligger midt på festivalpladsen.

Festivalgæsterne, der besøger ”Ordet” vil her få mulighed for at få lidt tegnsprogsundervisning af en af DDL’s 16 frivillige.

Tegnsprogsundervisningen vil være baseret på fire forskellige emneområder:

  • Generel viden
  • Roskilde festival
  • Scorereplikker
  • Gestustegn

Hvis en person f.eks. vælger emnet Roskildefestival, kan han eller hun trække sedler fra en kasse med ord som f.eks. ”orange scene” og ”sovepose” og lære ordene på tegnsprog.

Med scorereplikkerne er der måske chance for at score en af unge døve frivillige, der deltager på festivalen?

Tegnsprogstolkede oplæsninger
På Roskilde festivalen vil der også være arrangementer, som er tilgængelige for døve. Hver dag på festivalen vil forfattere læse op af deres tekster i tidsrummet mellem kl. 18-20. Et udvalg af disse oplæsninger vil blive tegnsprogstolkede. Oplæsningerne foregår i området ”Ordet” – samme sted som DDL’s aktiviteter.

(PG)

Kommentér artiklen

DDL´s nyhedsbrev

Tilmeld dig her


Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
Protektor
H.K.H Kronprinsen