Udviklingen på CI-området går hurtigt, og der er stadig aspekter af CI-børnenes udvikling, som endnu ikke er tilpas belyst forskningsmæssigt.
Blandt andet har vi endnu ikke danske landsdækkende forskningsresultater, som viser, hvordan døve børn med CI klarer sig blandt deres hørende kammerater i folkeskolen.
Rapport får kritik
I Danmark er der lavet én landsdækkende undersøgelse "Danske børn med cochlear implant" (2006) om CI-opererede børn.
Den danske undersøgelse beskæftiger sig med de første 168 CI-opererede børns udbytte af deres implantat. En af konklusionerne i rapporten er, at de børn som får dansk som sprogkode i hjemmet, også er dem, der opnår de bedste resultater i de anvendte test.
Efter rapporten blev offentliggjort skabte den en del debat og kritik.
Både DDL og professor ved Københavns universitet Elisabeth Engberg Petersen pegede på nogle metodiske fejlslutninger i rapportens konklusioner.
Blandt andet, at resultaterne ikke kan bruges som et argument for, at de CI-opererede børn ikke har brug for tegnstøtte eller at deres dansk hæmmes ved forældrenes brug af tegn. Efterfølgende svarede Videncenteret på kritikken - men både DDL og Elisabeth Engberg Petersen fastholder synspunkterne.
Udlandet er foran
I USA og Canada har man flere års erfaringer med CI-operationer end Danmark, og det er derfor som oftest nødvendigt at orientere sig i udenlandske forskningsresultater for at opnå større viden om børnenes udbytte af implantatet.
Omkring 30 % eller flere af døve børn med CI skønnes at have et tillægshandicap.
Et tillægshandicap kan være alt fra generelle indlæringsvanskeligheder til diagnoser som eksempelvis Usher syndrom.
Betydningen af tillægshandicaps er et vigtigt aspekt, som i dansk og international forskning om CI endnu ikke er undersøgt til bunds.
Døvetolk er betegnelsen for døv tegnsprogstolk. Døvetolk kan gå ind og ...
Danmark er det land, der har flest færdiguddannede døve skuespillere i ...